konvergens er i evolutionslæren udviklingen af strukturer med lignende udseende og funktion fra forskellige udgangspunkter. Konvergens opstår, når organismer fra forskellige udviklingslinjer i lang tid bliver udsat for lignende selektionstryk ved tilpasning til samme miljø.

"In reality, wherever archaic modes of thought predominate or have persisted - in ancient civilizations, in myth, fairy-tale and superstition, in unconscious thoughts and dreams, and in the neuroses - money comes into the closest relation with excrement. We know how the money which the devil gives his paramours turns to excrement after his departure, and the devil is most certainly nothing more than a personification of the unconscious instinctual forces.” 

S. Freud:  'Character and Anal Eroticism’, 1908.

inspiration:

I

-->

-->
du tænker med åben krop
på et andet menneske
der siger 
han er lige så bange for sin egen signatur
som for kogende regn 
efter en tid bringes vi alle til tavshed
ja netop sådan
det forvitrede blod har sat sig fast 
bag en ært i næsen
dette kvindeblod der sænker flåden
en hvid mark der standser op og gnider sig i øjnene
det kliniske hvide kjolestof
som et ansigt har trukket for
strejfer mit blads kind
hvor duerne slanger sig ind og ud af hinanden
kan man slå ind i et vindue som regn
stakåndet lyser hånden
mod gardinkvinden der ser
slange due sol en sort sky
bortvendt hånden fra det flimrende plexiglas
munden så tør at mørket går i kroppen
med sten for øjnene floder huden af
og ligger og flakser for livet mod belægningen
en brændende skygge
nu sidder han og skider på den bortvendte hånd
eller
stemmerne på torvet
forbandede kurren
der åbner sig i jorden
med bortvendt ansigt
lag på lag dit oldingehoved
uvægerligt skovlet med øjnene indad
organerne ind til et alpelandskab
spidse milt jo mere jeg kalder
jo langsommere glider nålen

sonovocokrogen er krondetalje!!

uh, Pete Drake, din kotelet!

Clara Rockmore

Hanna Hartmann

en urolig kraft kan fortvivle
 en blid uniform mens ordene fjerner sig
 slår vi op i ordbøger for at huske
deres duftløse betydning


en sådan skjorte åbner øjnene
eller dør simpelthen om mine skuldre

rygmarven løber ud i dette oprindelige ocean, under kollisionsbjerge, lille algeæder, dine rokader i munden, en modificeret udgave af det skjold, der engang har dækket hele kroppen, drives natmørkt af havstrømmene, snarere slubrende end snadrende, en blodig sødme, graver guldkristne bække i din håndskrift

inspiration:

Vi er altid nøgne. Vi har slet ingen kæber. Vi har ingen parrede vedhæng. Vi har ingen rygrad. Vore brystnerveender ender i distinkte hjerner og rygstrenge. Han har roser på tøjet. Jeg smører issen ind i blod. Vi er de simple former. For et par dage siden sagde jeg, at jeg ikke troede på det længere. There is nothing natural about human desire. Vi er de frie vandmassers passivt svævende former: billeder af ham med pikke i munden, billeder af ham med pikke i røven, det knokkelgule lem, det saftiggule kindudspilende lem, en andens mund, en andens knogle i håret, en andens knogle i næsen. I forsøg på at finde tilbage til min fødeflod suger jeg mig fast på siden af et andet menneske og rasper huden af med tænderne. Munden er intet andet end et hul ind i svælget.

rundt i stuen hælens læbestift tegner din tørre vals til hjulssporets glammende dobbelttræk af et tilsølet barn eller en elskers hofter på samme cirkelmåde måber kinders lår eller vipper vippers tæer

forsigtig doktor forsigtig med din kuglepen udskriv recepten med dryppende fingernegl hjerteklap mig jeg har opført mig pænt øreflip mig jeg vil vendes knæskal vi kysse duggen frem på labium og glottis glottis kittelulv

en ganske almindelig psoreasis under en svagt lysende gummistøvle her henne krydser T-skoven en uendelig forsigtig glemsel år efter år, de store massers symboler de fire delfiner deler sig ikke, her skovene, kornet, en rød jaguar, tilværelsens umulighed i de sociale institutioner men aldrig så mange sære ting én eller anden kunne gå hen og blive vind, de røde bunddyr skal gøre det for os, spejlet bevæger sig ikke, det er os, her står vi, er det os på værtshuset dengang med de tunge hager, ved denne tue hvor de taler virkeligt godt dansk har danskerne har simpelthen skrevet så meget at jeg har fået helt ondt i tommelfingeren

det store udkast

hvordan måler man længden af noget, altså jeg mener en relation, kvaliteten af en relation, længden af en bestemt kvalitet i en relation, forskellige kvaliteter i mikrolængder, kan vi sige at vi måske sammenlagt har haft 28,5 gode dage, 80,18 gb lykke, vi skal ikke sniffe skæbnesvangert dunkdynet ketchup. Jeg tænker at hele forholdet var et stort udkast, til noget vi først vil realisere med andre, er det sørgeligt? Du er meget forvirret. Jeg er meget vred. Vi konstaterer det. Det er meget svært for dig. Har du tilegnet mig ved assimilation eller integration, kan man bruge possesivet? Var jeg på noget tidspunkt din? Du var ikke, men du var, noget var i henholdende cirkulation. Den obskure friskhed hvormed skriften græder. Det hele er godt. Det hele er nyforlovet. Du behøver ikke være gemen og sønderdele, undslippe. Vi slipper lige forventningerne og tilskynder til orkan. Novembre! Min kno så snavset mens lændeklædet falder. Strabadserne er meget omtalt.

Vi er ikke en naturlig gruppe. Vort bryst er sammenvokset til et lille ønskeben, ribbenene små og uens. Vi mister vægt, bl.a. fordi vi traditionelt har været defineret ved anatomien, fx det bagudvendte skamben hvor du kysser mig, de hule knogler og især parringen af nøgleben, sammenvoksningen naturligvis og især gråd og kys. Vore arme var længere end benene, så vi kunne holde hinanden på afstand, til store asymmetriske følelser slog ind. Fundene vidner om en hurtig, mosaikagtig evolution, hvor primitive og avancerede træk blandes overraskende. Af sætningen, ”Jeg elsker dig” kom alt andet. Den var guds mund. Men stadig modvilligt de bankende hjerteklapsproteser som afstivning mellem brystben og skulderled. Det svækkede balancen. Så smed vi tallerknerne til pludselig en sammensmeltning aftvang en række spejlende bygningstræk i kraniet og kroppen.

del 15

Jeg er ked af det fordi vi ikke kan nå hinanden, siger du. Jeg er ked af det fordi alle mine berøringer er uoriginale. Alle handlinger er overskrevet med fortiden. Jeg kan ikke nå dig. Jeg har en stærk uvilje imod at mødes med dig som andet end krop. Du siger at du elsker mig, men jeg kan ikke lukke dig ind. Det er trygt at gå med dig i hånden langs havnen. Det er trygt at sove nær dig. Det er også tomt. Vi taler om noget andet. Jeg mærker din skuffelse. Hvad har vi egentligt til fælles? Alt er tyndt undtagen kærligheden. Kærligheden er mest et princip. Den er uforsonelig, upersonlig. Jeg mærker din skuffelse i alle fantasierne. Jeg synes bedst om dig når jeg ikke behøver at elske dig. Du gør mig angst, sindssyg. Kort sagt. Jeg får en stærk trang til alkohol og stoffer når du henvender dig. Du siger at du savner mig eller det vi havde sammen. Jeg spørger hvilket. Begge dele siger du. Du savner sex naturligvis. Du fortæller mig at du er bekymret over at skulle være alene i Berlin. Du vil gerne have mig med. Mig eller en eller anden. Vi kan bare skydes ind.

del 14

Jeg véd ikke hvad det går ud på længere. Jeg gider ikke. Jeg føler ikke noget. Jeg har lyst til sex. Jeg kan ikke føle mig forelsket i dig hvis vi ikke har sex, jeg gider ikke at dække over det med almindelige følelser, lad vær med at invitere mig i biografen, jeg føler ikke noget af dette, det trækker fra døren, dette er ikke min krop, du ligner en idiot, medicinmaven, hvalrosnæsen, jeg kan ikke udstå dine rødvinstænder, jeg kan bare ikke klare den slags ubehjælpelighed, hvad forventer du, at jeg også lægger dig over knæet og klarer dét, det gør mig rasende, jeg ved ikke hvorfor, men jeg blir rasende, rødvinstændernes bællen, det tykke klag af mælk, tænderne, hele underansigtet hvisket ud,

del 13

Du vil gerne komme. Det får du ikke lov til siger jeg, du taber din chi, det er ikke noget jeg ved. Men, en mand i din alder bør ikke komme for ofte. Det er noget tantra-noget, noget Joan Ørting-noget. Noget jeg har hørt. En hovmodig mand bør kun sjældent komme. En angstmand bør slet ikke komme. Du kan ikke tåle at få tingene for let. Lige nu er jeg bekymret for om du tror at jeg kan redde dig. Det kan jeg ikke. Jeg er begyndt at tro på din kærlighed. Jeg prøver ikke at lægge for meget i det men planlægger hemmeligt at flytte ind. Jeg drømmer et eller andet. Det er sjovt at jeg ikke længere kan huske hvad jeg drømmer. Har jeg drømt? Det var noget med dit navn på en bronzeplade, i højre fodende af en mahogniseng, og noget med at vælge mellem 2 partnere, altså, det er ikke noget jeg rigtigt husker, men det forekommer at være noget jeg kunne have drømt. Du går og siger at du er vred på mig, jeg går og spekulerer på hvad jeg føler. Lægger mærke til at jeg opfører mig depressivt når vi er fra hinanden. Manden animerer mig, hvis der ikke er en mand i nærheden, er jeg der ikke. Jeg ved det ikke. Jeg kan mærke at du gerne vil have mig til at gå i dybden. At du gerne vil have at jeg trækker kærligheden med op til dig. Jeg vil helst gå nu. Jeg har ikke lyst til at dykke derned. Som da jeg drømte at jeg var Euridike, hende han mister fordi han ikke kan tro på at hun følger med. Jeg tænker på den roman du skriver på, på hvordan forfatteren i den skriver om sin kæreste, en forfatterinde og hvordan hun ikke skriver om ham, at hun afstår fra det fordi hun finder det for lavt, at du har sagt til mig at hvis vi begge skriver om hinanden, går det ikke, det ville blive et cirkus osv, jeg spekulerer på om du indirekte kritiserer din egen chauvinisme, om du godt ved hvad det er for en position du indtager. Jeg overvejer om man kan sige det samme om mig. Den måde jeg har overtaget dit sprog, ja vel nærmest dit perspektiv.

del 12

Så sidder vi her, på færgen, du sidder med din fod mod min, jeg smiler, du spørger om jeg skriver noget sjovt, nej, jeg smiler bare, vi har lige talt om at flytte sammen, at det ville være under ordnede forhold, at jeg ville få en opsigelsesperiode, den slags. Jeg siger at du ville smide mig ud efter 2 dage. At du ville blive i tvivl. Det er noget vi taler om mindre end ti dage efter vi har fundet sammen igen. Og ja, det går godt. Der er ro på. Jeg slapper af, det er første gang jeg kan falde i søvn ved siden af dig, første gang jeg ligger hos dig, uafbrudt, hele natten, jeg er begyndt at svare bekræftende på dit,; Elsker du mig? Vi kører hjem fra Nytårsaften på din cykel, jeg er fuld og sidder bagpå, jeg holder dig om maven, Der er noget skæbnesvangert her, siger jeg til dig, Geswört. Du græder i armene på mig, siger du er vred på mig, fordi jeg kan gå. Jeg venter hele tiden på det. At du drejer i en anden retning.