Martin Larsen

gør mig lykkelig!! (HJVK 248 - geiger/lyd og litteratur)

JA DA: BAND ANE!

http://www.myspace.com/bandane

Hun kan ramme sin egen tå, vi har udtaget farverne og fingrene. Nej: den vej. her. Nu afhænger det af alt for meget, du må bryde sproget, det skal rulle selv, Vi kan stå for vikinger, vi kan lade det afhænge af så meget, det var så lidt. Men sådan går det. afhængigheden af skaberen er brudt, nu er der kun et bjerg at vende sig imod. Lad klitorissen komme til Muhammed. Det er denne stribe sol. Denne. denne: fremragende. Vi må stå i natten og betale på forhånd; hvor går vi hen: imod døden. Hah hah. Sikke et tilfælde. Her afhænger verden af sig selv og bliver modsagt fra fremtiden. Men det skal gå dig godt. Hvor er du dog afpillet, sødeste, så uafhængig af den anden, i tvivl og løbende imod sporet. Hvilken lettelse. Hvilken lettelse, lille du, det skal nok begynde at gavne, dit halmstrå imod en kløft, vi springer som ørne, eller. Her har jeg altid sagt at sandheden, her ville den komme fra: den retning, det har jeg aldrig/altid ment. hvilken hovmodig pande, du står imod dig selv og hæver glasset endnu højere, mere blasfemisk; hvordan kan man sige for meget?? Hvordan kan man fylde sin mund med sand igen og intet og ikke og aldrig og hvilken satans bedøvelse jeg er rystet ind i, grindehvalen afhænger af mig. ok. der skal aldrig siges et eneste ord.

SHEILA BETYDER BLIND

.......................................hvad man...........................
......................................................i/til/på................
......................................................kommer til syne....

..........................hvad..............................................
...........fjernt............................................................
......................................................................i/til/på
undtagen..................................................................

.

og tungeskærmen; et eksempel flyver op og står stille i et - - - - - vedvarende (retnings?) udtryk - - (den stille luft) vinduet er (ikke?) lukket, døren er – (???) . vi genbrugte luften, striber – huden er harvet, det kan BRIO på så meget, vi - killinger i hælene på dit klistergræs, træernes sedler knitrer helt ned i din Colles fraktur
en krølle på skinnen
himlen af sporet

.

dette at ligne.
at blive refereret til i billede og skrift.
dette at opstå.
at overse betydning.
dette at afgøre.
har at gøre med.
ligner.
kunne omhandle min mobile enhed. sjæl.
sådan står der skrevet.
med lidt for lette fødder.

at leve for hurtigt og dø samtidigt
en ulykke en spe, en svimmelhed,
tusindvis af biler og en blodbrusende søvn
de dødtrætte øjne på stikker
det kommer efter dig indefra med gammelkoneknirk
en stemme som en ustemt dør
hvis du kan trække vejret er du fri
græd så!

hyp pony-dreng, hyp

vi beklager linket er sprunget uden for indhegningen

ingen slappe sætninger! hvert et ord lyner! hver lyd knitrer mod den næste!

Der er et kort på indersiden af flanketten på denne bog, et kort over et land der findes, jeg siger ikke hvor, og i dette land løber der floder der hedder B ord og Yd l. I dette land kan man finde byer ved navn Rumbek og Hornfart. Halvdelen af hvad jeg siger er sandt. Er du der? Det er vigtigt at du er der. OK, måske er det mere eller mindre end halvdelen. Lad os nu følge med! Bogen er Genial. Det står der på titelbladet. Denne Gnier, dette latinske køn. Det var godt de skrev det. Vi bladrer om, blodtrykket redde til at forundres, beundre, besvime. It´s not so permanent.. Ham følger viltre svaler..

.

Han er en blød mand. Han er næsten gennemsigtig. Soldaten savner klap på skulderen, en lap, sådan et lille emblem der kan fremkalde sympati fra forbipasserende. Han går fremad, manden, han ruller den genstridige indkøbsvogn, hvert hjul har sin egen vilje som om vognen er spændt bag sommerfugle. Katten holder øje med ham fra hylden med syltetøj. Den drejer hovedet som en violinbue da han skuldrer forbi. Han tror den kan fornemme sommerfuglene under ham. Han mærker allerede kløerne i nakken.

.

Lynende i din seng, bundet fast til vimplerne, eller hvad hedder de der stænger? STOLPER! Toldboden lukket i dine øjne som tændte mig, snakken, vrøvlet, fuldemandssangene om blødende selvværd, pralet, neglene i kjolen og så siger du det, I har nemlig alle noget I siger og I siger det så afmålt, så velplaceret som en kat lægger mus på dørmåtten, du siger "Hvor fanden KOM du fra" som var jeg dumpet ned gennem dit loft, en pludselig vision, og jeg kan huske én der engang, da vi havde kendt hinanden i månedsvis, med epifan kirurgi i øjnene, sagde "hvor er du smuk, det så jeg lige" og en anden der havde det med at udbryde "hvor er du dog HVID og BLÅ!", som om selve den æteriske himmel netop, uudgrundeligt, igen og IGEN var landet i hans seng.