lørdag den 21. december 2013
Der opstod timeout for afspilningen
Der opstod timeout for afspilningen men vi har gemt din position. Klik på knappen "opdater" eller "genindlæs" i browseren for at fortsætte. Jeg spillede rollen til perfektion, i den glitrende sorte kjole med parasoludhæng på ærmerne og ludersko med lakspænder på anklerne over iturevne nylonstrømper daskende som tørt og viftende tang på kasserede dragnet, men nu er han heldigvis taget afsted, heldigvis, men så kan man være der, nu står han og griner orangekindet af kort islandsk sol, med steig-eisen på og snefnug i sit grå hår, og her går jeg julen imøde på fortovet, med fars jule-selfies på kistebunden, uden personlige hilsner, der hvor kongefamilien holder sommerferie, sønderjylland sprødt og dystert i forruden, de omtalte dragnet der flagrer ensomt på barndomsstranden, et stort mennesketomt landskab med metaldetektor skrigende mod hjernen, så fint at have dig med ud til rækværket af væltede træer under ler-klinterne ved barndommens skovlege, mine forbyggede og forfaldne barndomshjem, men fint nok, det er nok bedst sådan, landskabet har bevaret sin imødekommenhed overfor turister og sin skepsis over hjemmefødninger, vi går rundt på resterne af skolen og ser ind i dens 4 lokaler, børnehaveklassen hvor jeg pissede i bukserne, 1. klasse hvor læreren døde, 2. klasse hvor den unge alokale musiklærer fik koleriske farver i sit ydre øre, på den øvre øremusling; lilla som på en død morfar, fint tulipanpink på øreflippen, lysegult i ørekrogen, 3. klasse husker jeg kun fra omklædningsrummets fællesbad og Christians blå tissemand, flourpenslingerne når vi var blevet gennet sammen på bænkene som slagtedyr, lucia-optogene i gymnastiksalen hvor altid kønnere piger med længere og lysere hår stod brud for beundringen, de voksne der vrangvilligt socialiserede eller mødte fulde og maskerede op hos hinanden allerhelgens aften med tavst behandskede hænder. Jeg får ondt i hjernen og tænker på fodboldtræneren hr. Winter, han havde det med at daske til Gaby´s 13 årige bryster når vi stod på række før træningen, han fandt ungpigebrystets gummiagtige elasticitet morsom, det udgjorde en formidabel matematisk/fysisk model når bevægelsen fra det ene bryst forplantede sig i det andet, han lo højt og jeg fnes med for enden af rækken. Det var sjældent at Gaby deltog træningen, hun sad som regel mellem træner Winters ben på plænevolden oppe ved klubhuset og jeg fulgte med ud af øjenkrogen, afmægtig af jalousi, mens han aede og kyssede hendes hår.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Er Phil Anselmo stadig gud?
Send en kommentar