□2

1. B

1. I

1. U

1. 
   
2. 
   
4. Sådan dér det ser jo flot ud, ser det flot ud eller hvad? Er det nok at det ser floot ud, er det nok at tale med din stemme, er det nok at have stof nok og manerer nok og en smuk lille strutmave, skal man brænde op i helvede for sit stof,  jeg siger klap virkeligheden i røven skat og vi diskuterer på cyklen og i stuen og jeg ser en tilskuers hage hænge som en våd ost og tænker på vores allesammens længsel efter væsentlighed, mens du skriger, hvad skal jeg med virkeligheden og digternes kroppe, hvad rager de mig, når jeg siger: man skal overleve som menneske, men jeg vil give dig ret så vidt at der er så lidt at overleve for, jeg kan ikke mærke nogen, måske udover dig i glimt, men der til oplæsningen er vi fremmede og jeg føler ingen forbindelse med nogen og når jeg smiler kan ingen mærke det, det er bare en bevægelse i ansigtet.