søndag den 17. februar 2013


:lukker udelte vinduer i min egen praksis af regn
:et hul i hækken, et hul i fingeren, en verden bagved denne
:i absolut perception bliver sindet rødt
:de fladhamrede huse
:den groteske seksualitet
:når talen når sin egen grænse i en praksis af billeder og regn

: indkøbsvognens tredje hjul går i taktiske svingninger henover mit hoved
: den byld må du hellere ta til læge, til læge, med.
: med tiden og rummet presset ned om ørerne, se dig nu om i forestillingens, seksualitetens grotesk
: overrask mig, jeg spænder en dildo på ryggen
: mødding foran husene og jorden sutter frækt
: venter på lerduer i det gennemvædede hus bag muren
: du taler med blåmedier og kolosale unilatterale bjerge.
: et dyr der knepper sig selv gennem ørerne

:kun i hjertets hjortespringvand, kun hjertet og begge håndleds kulde strakt ud mod højens sammenskrabte brystgrus, sådan en lykke samlet op i et lommetørklæde, sådan en angstdans langs brystvortehårgrænsens lille skalpel. 
:Den forgrædte farve, silhuettens kontrastørefigen, han stikker sin hånd ind og famler 

2 kommentarer:

Lasse sagde ...

Det er nogle vilde tekster, du skriver. Jeg rives med, men kan ikke se det hele. Det er som om hvert kolon er et blink fra en blinkende lampe.

Fedt at læse dig igen.

Maria sagde ...

I like. a lot. Bliv ved med at lade ordene tale, som du gør! ;-)