Der opstod timeout for afspilningen

Der opstod timeout for afspilningen men vi har gemt din position. Klik på knappen "opdater" eller "genindlæs" i browseren for at fortsætte. Jeg spillede rollen til perfektion, i den glitrende sorte kjole med parasoludhæng på ærmerne og ludersko med lakspænder på anklerne over iturevne nylonstrømper daskende som tørt og viftende tang på kasserede dragnet, men nu er han heldigvis taget afsted, heldigvis, men så kan man være der, nu står han og griner orangekindet af kort islandsk sol, med steig-eisen på og snefnug i sit grå hår, og her går jeg julen imøde på fortovet, med fars jule-selfies på kistebunden, uden personlige hilsner, der hvor kongefamilien holder sommerferie, sønderjylland sprødt og dystert i forruden, de omtalte dragnet der flagrer ensomt på barndomsstranden, et stort mennesketomt landskab med metaldetektor skrigende mod hjernen, så fint at have dig med ud til rækværket af væltede træer under ler-klinterne ved barndommens skovlege, mine forbyggede og forfaldne barndomshjem, men fint nok, det er nok bedst sådan, landskabet har bevaret sin imødekommenhed overfor turister og sin skepsis over hjemmefødninger, vi går rundt på resterne af skolen og ser ind i dens 4 lokaler, børnehaveklassen hvor jeg pissede i bukserne, 1. klasse hvor læreren døde, 2. klasse hvor den unge alokale musiklærer fik koleriske farver i sit ydre øre, på den øvre øremusling; lilla som på en død morfar, fint tulipanpink på øreflippen, lysegult i ørekrogen, 3. klasse husker jeg kun fra omklædningsrummets fællesbad og Christians blå tissemand, flourpenslingerne når vi var blevet gennet sammen på bænkene som slagtedyr, lucia-optogene i gymnastiksalen hvor altid kønnere piger med længere og lysere hår stod brud for beundringen, de voksne der vrangvilligt socialiserede eller mødte fulde og maskerede op hos hinanden allerhelgens aften med tavst behandskede hænder. Jeg får ondt i hjernen og tænker på fodboldtræneren hr. Winter, han havde det med at daske til Gaby´s 13 årige bryster når vi stod på række før træningen, han fandt ungpigebrystets gummiagtige elasticitet morsom, det udgjorde en formidabel matematisk/fysisk model når bevægelsen fra det ene bryst forplantede sig i det andet, han lo højt og jeg fnes med for enden af rækken. Det var sjældent at Gaby deltog træningen, hun sad som regel mellem træner Winters ben på plænevolden oppe ved klubhuset og jeg fulgte med ud af øjenkrogen, afmægtig af jalousi, mens han aede og kyssede hendes hår.

Kumari Herman Müntzing

levende på nutid i går bla

1. B

1. I

1. U

1. 
   
2. 
   
4. Sådan dér det ser jo flot ud, ser det flot ud eller hvad? Er det nok at det ser floot ud, er det nok at tale med din stemme, er det nok at have stof nok og manerer nok og en smuk lille strutmave, skal man brænde op i helvede for sit stof,  jeg siger klap virkeligheden i røven skat og vi diskuterer på cyklen og i stuen og jeg ser en tilskuers hage hænge som en våd ost og tænker på vores allesammens længsel efter væsentlighed, mens du skriger, hvad skal jeg med virkeligheden og digternes kroppe, hvad rager de mig, når jeg siger: man skal overleve som menneske, men jeg vil give dig ret så vidt at der er så lidt at overleve for, jeg kan ikke mærke nogen, måske udover dig i glimt, men der til oplæsningen er vi fremmede og jeg føler ingen forbindelse med nogen og når jeg smiler kan ingen mærke det, det er bare en bevægelse i ansigtet.

hænger her i pivfladt harmonikatorso og ånder knytnæver igennem sugerør

 til du omskoler hele sortnettet på det indre bælte hvorfor er det ikke godt nok det er godt nok ikke tænke 5 minutter længere nede af vejen står en hest med to tænder og trænger ind i min dunkende nej kæften skal ikke stige om bussen vi stiger om det er vigtigt at møde begejstret på arbejde hvert eneste år i året vigtigt at yde sit at holde sin kæft i baglokalet hos frisøren at smage på ordene, smage på ordenes bagte kødløse postej, nøddepostej f.eks vigtigt at være foran i køen og lugte til hele sortimentet undervejs, men der er støv på hinderne og et lam der bræger midt i panden som en stor forbandet finger peget mod spejlblank sø med ænder og svaner og månen smilende henover, dødt, kæft nu gælder det om at komme videre, om aldrig at gå i stå med ti hvide øjne i nakken på vej ud af døren og frakken enormt hængende og svajende i haserne som et elgegevir med øjnene snurret mod hindsgavlhimmelen og altid fingerflettende med drøbel og pizza om fem minutter kommer vi videre i den gule jakke med bræk på lygten og vi behøver aldrig  at tændes eller forcere noget på gaden

konvergens er i evolutionslæren udviklingen af strukturer med lignende udseende og funktion fra forskellige udgangspunkter. Konvergens opstår, når organismer fra forskellige udviklingslinjer i lang tid bliver udsat for lignende selektionstryk ved tilpasning til samme miljø.

"In reality, wherever archaic modes of thought predominate or have persisted - in ancient civilizations, in myth, fairy-tale and superstition, in unconscious thoughts and dreams, and in the neuroses - money comes into the closest relation with excrement. We know how the money which the devil gives his paramours turns to excrement after his departure, and the devil is most certainly nothing more than a personification of the unconscious instinctual forces.” 

S. Freud:  'Character and Anal Eroticism’, 1908.

inspiration:

:lukker udelte vinduer i min egen praksis af regn

:et hul i hækken, et hul i fingeren, en verden bagved denne

:i absolut perception bliver sindet rødt

:de fladhamrede huse

:den groteske seksualitet

:når talen når sin egen grænse i en praksis af billeder og regn

: indkøbsvognens tredje hjul går i taktiske svingninger henover mit hoved

: den byld må du hellere ta til læge, til læge, med.

: med tiden og rummet presset ned om ørerne, se dig nu om i forestillingens, seksualitetens grotesk

: overrask mig, jeg spænder en dildo på ryggen

: mødding foran husene og jorden sutter frækt

: venter på lerduer i det gennemvædede hus bag muren

: du taler med blåmedier og kolosale unilatterale bjerge.

: et dyr der knepper sig selv gennem ørerne

:kun i hjertets hjortespringvand, kun hjertet og begge håndleds kulde strakt ud mod højens sammenskrabte brystgrus, sådan en lykke samlet op i et lommetørklæde, sådan en angstdans langs brystvortehårgrænsens lille skalpel. 

:Den forgrædte farve, silhuettens kontrastørefigen, han stikker sin hånd ind og famler 

:bryder gulvene op i skævskudte veer

:DONT FUCKING LOOK AT ME

:skal jeg give Dem bevis for sjælens udødelighed ?

:et lavtryk poserer bag et objekt
:når vi svømmer gennem vand med spredte fingre skaber hver finger et grænselag som var fingrene beklædt med et ærme af vand

:jeg skammer mig

:kan vi spørge ind til tiltalte?

:det eneste jeg kan forholde mig til er mine handlinger

:en ubeskrivelig følelse af ingen tanker at kunne tænke

:Breivik streger igen i sine notater, han streger det samme ord over igen og igen til en tyk blå plet.

II

:det er en usund seksuel strategi med mindre

:det betyder mindre at elske kom nu tilbage

:jeg véd ikke hvorfor vi skal ikke ønske os tidlige!

:men det med øjnene det er fuldstændigt åbent

:Jeg ved ikke hvad jeg skal svare, jeg lægger mig lige

:Hvad laver du i mellemrummene, bager brødet

:Jeg lægger mig lige, en høne der ruger på et udhulet franskbrød

:skulle det nu være et billede, mærskstjernens himmel bevæger sig 

:Forurettelse og aggression er et rusmiddel for de magtesløse

:downssyndromets spredning den tynde gane

:latex slip-foster fodblod hvorfor støder den hele tiden støder ind i verden hvorfor siver det hele tiden ud, gå derhen                 

sonovocokrogen er krondetalje!!

uh, Pete Drake, din kotelet!

Clara Rockmore

Hanna Hartmann

en urolig kraft kan fortvivle
 en blid uniform mens ordene fjerner sig
 slår vi op i ordbøger for at huske
deres duftløse betydning
en sådan skjorte åbner øjnene
eller dør simpelthen om mine skuldre

rygmarven løber ud i dette oprindelige ocean, under kollisionsbjerge, lille algeæder, dine rokader i munden, en modificeret udgave af det skjold, der engang har dækket hele kroppen, drives natmørkt af havstrømmene, snarere slubrende end snadrende, en blodig sødme, graver guldkristne bække i din håndskrift

inspiration:

Vi er altid nøgne. Vi har slet ingen kæber. Vi har ingen parrede vedhæng. Vi har ingen rygrad. Vore brystnerveender ender i distinkte hjerner og rygstrenge. Han har roser på tøjet. Jeg smører issen ind i blod. Vi er de simple former. For et par dage siden sagde jeg, at jeg ikke troede på det længere. There is nothing natural about human desire. Vi er de frie vandmassers passivt svævende former: billeder af ham med pikke i munden, billeder af ham med pikke i røven, det knokkelgule lem, det saftiggule kindudspilende lem, en andens mund, en andens knogle i håret, en andens knogle i næsen. I forsøg på at finde tilbage til min fødeflod suger jeg mig fast på siden af et andet menneske og rasper huden af med tænderne. Munden er intet andet end et hul ind i svælget.

rundt i stuen hælens læbestift tegner din tørre vals til hjulssporets glammende dobbelttræk af et tilsølet barn eller en elskers hofter på samme cirkelmåde måber kinders lår eller vipper vippers tæer

forsigtig doktor forsigtig med din kuglepen udskriv recepten med dryppende fingernegl hjerteklap mig jeg har opført mig pænt øreflip mig jeg vil vendes knæskal vi kysse duggen frem på labium og glottis glottis kittelulv