(arbejdstitel)
Kære B
Jeg kan ikke slippe dig helt. Jeg har heller ikke lyst. Dine erektioner er noget jeg bygger mig selv op omkring. Jeg forestiller mig at jeg sidder her, med murskeen i hånden. Det er en helt umulig metafor. Jeg bliver en anden når du er der. Jeg kan ikke helt være mig selv. Måske kan du heller ikke. Jeg véd ikke hvem af os det er, der stiller sig an. Men én af os gør. Det hele er flydende. I går kom du i mit øre. Jeg er din telefonsexdame. Du ringer til mig når du har en erektion. Det er billigere og mere etisk end at bruge en luder. Er det mere etisk eller bare billigere? Jeg kommer ikke. Jeg lyver heller ikke. Kun nogle gange. Så bliver det hele flydende. Det gør det netop kun værre, at vi begge skriver, at vore seksuelle udvekslinger primært foregår på skrift. Det gir en strangeloop effekt. Man véd aldrig helt hvem det er der læser. Jeget eller skriftjeget. Men véd aldrig helt hvem der skriver. Måske er du renere end mig i den forstand. Du er ude efter noget konkret og prosaisk. En udløsning. Jeg kommer efter alt muligt andet. En opløsning. Jeg bliver til blæk. Jeg går meget op i at du kommer til mig, at det stadig er mig der får den. Din sæd. Jeg er begærlig. Jeg vil være den eneste. Jeg vil hælde den i malerspande, jeg vil eje den i litervis. Jeg kunne leje et lille lager til den nede i byen. Jeg begærer den stærkere, netop fordi du ikke har andet at gi mig. Jeg inverterer den.
Det er ikke blæk.
Pas på fingrene.
A
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar