Del 1 Aint no grave can hold my body down

(arbejdstitel)

Du går ad markstier. Du går langs hegn. Du har gået her ofte. Du har fløjtet efter hunden, set fasaner og skudt vildt. Du har mavepine og støtter dig til kæppen. Det er ikke noget særligt. Det er sket før. Din Far støttede sig også til en kæp på sine gåture, og hans Far.

Gåturen har ikke hjulpet. Du siger noget til din kone, at nu vil du gå til ro. Du har åbnet døren til sovekammeret. Det mørke træ. Lugten af støv. Dér står skabene med Prince og Kongen af Danmark. Dér er de slidte hjemmesko. Og dér er du. Du kigger ud over gårdspladsen hen til muren som du selv har kalket hvid og vinduet delt i seks ruder. Tæerne begraver sig i salt og peber. Du trækker dig hen imod sengen.

Gæssene skræpper op, en anden slukker lyset i laden. Du slukker lyset på sengebordet. Jeg kan stadig se dig. Du ligger roligt i sengen, dine hænder er sprøde. Du gør det værdigt, griber kun værdigt om sengelinnedet. Din kone skramler i køkkenet. Grøden breder sig ud i armen. Du kigger på en fugtplet i loftet. Nu; stilleben.

Jeg er. Jeg kan se dig falde. Denne åbenbaring er væsentlig for vor overvejelse. Der står en fortællermaskine og dirrer her, gør noget uskarpt henover dig. Åbenbaringen af navnet betyder opløsning af alle antropomorphismer, af alle figurer og roller. På dette sted har du taget ham med. De ringer til os senere. Goddag, jeg vil gerne tale med Faderen. Vi tager alle 3 telefonen og kigger på røret. Goddag, det er mig, der er Faderen. Så går vi tilbage ud i køkkenet og tænder for gassen. Vi siger; "Man må have kaffe i sådan en situation må man have kaffe."

Gæssene på køkkenbordet har stadig fjer på. Pigerne leger døde på gulvet. Jeg fejer smulerne væk på gulvet, henover pigernes hår, de har foldet deres hænder. Udenfor trænger mørket sig på. ”Når jeg siger dem, at deres fædres gud har sendt mig til dem, hvad skal jeg så svare, hvis de spørger om hans navn? Han svarer: ”Jeg er den jeg er”, ”éhyéh hasher éhyéh”. Jeg er den jeg er er. Jeg véd ikke hvad det er. Jeg har hovedet fuld af stemmer. Jeg har en forfatterstemme i hovedet. En stemme, Christina Hagens eller din. I fortæller det hele for mig. I fortæller mig. Selv er jeg ingen,