Del 2 Dont Think Twice, Its All Right

(arbejdstitel)


A:

Hvad?
At det var uden kærlighed.
At det var rart.
At der ikke var nogen kærlighed og at det var rart


B:

Jeg forstår ikke hvad du siger, ja, jeg véd jeg siger for meget, men du skal heller ikke bryde dig om at elske mig. Det ender galt, det véd du godt. Hvad skal man stille op? Der er ikke noget at stille op. Man kan kun stille sig tilfreds :)


A:

Hvorfor smiley?
Jeg er træt af at vil ikke kan tale.
Det er en farlig kærlighed uden hængsler når vi ikke er ærlige.
Jeg er glad for at det blev dårligt.
Indenfor tantrisk sex siges det at den mest udviklende sex er der hvor der er problemer, der hvor man f. eks er bange eller mister lysten.
At man skal gå ind i det dér.
At når der ikke er flere problemer er der ingen grund til at dyrke sex,
Men jeg har lyst til at sige at jeg aldrig vil se dig mere.
Igennem dig indser jeg, hvor bange jeg er for kærligheden.
Jeg er også ked af det,
Jeg føler jeg har forpasset chancen for liv.
Jeg er dødsmærket.
Jeg elsker dig ikke.
Hvis jeg slipper dig, slipper jeg fri.
Jeg har fra starten vidst at det ikke var rigtigt.
Hvorfor jeg har valgt at opsøge det forkerte ved jeg ikke.
Jo
Det er for at lære.
Hvordan kunne kærligheden springe dér.
Jeg gider ikke være bange.
Dig og dit skide navn.
Hvis vi skal se hinanden må bladet fra munden.
Eller hasta.
Jeg er træt af at du gemmer dig.
Det er hamrende uansvarligt.


B:

Hvad er der med mit navn? Først ville du kneppe, og nu er du sur? Hvad er du egentligt talt sur over? Jeg gav dig det hele. Der er ikke mere tilbage, huden slasker, men det gør den gerne for dig. Den ville gøre det for enhver. Sådan er kærligheden, men jeg har ikke noget hjerte, så hvad kan du forlange? Jeg har forlænget min krop med vindmøller og givet den væk. Hvorfor er det ikke nok. Hvorfor flejner du på mig? (det er jysk for at gå amok). Jeg forstår det ikke helt.


A:

Så spørg mig!


B:

Jeg spør dig!


A:

Det er ikke binært.
Jeg mener at der ligger så uendeligt meget usagt imellem os.
Ting vi er bange for at sige, fordi vi er bange for at såre, eller for ikke at komme igennem med vores agenda.
Det gir plads for vanvid og usikkerhed.
Jeg véd godt jeg sagde at det ikke betyder noget, men jeg er også en idiot.
Vi kan jo ikke lege med actionfigurer af os selv og sige: se nu boller vi, se nu elsker vi
Vi leger med virkeligheden og gør vi det bliver vi nødt til at vide hvor vi har hinanden imens.
Vi bliver nødt til at kommunikere sindssygt godt.
Og det kan vi måske ikke fordi vi tænker helt forskelligt.
Og det er så btw endnu en ting der gør mig forvirret.
Hvordan kan vi være så lig og nu pludselig kommunikere så godt seksuelt men alligevel kan vi ikke forstå hinanden?
Det er som om du tilhører en anden dyregruppe end mig. Du er i dén grad en anden!
Du er en fugl.
Man véd sgu aldrig hvad de tænker.
Det gør at jeg bliver paranoid og tænker at du spiller fordækt spil.


B:

Jeg tror måske mere jeg er et mineral? knapt nok et dyr, ihvertfald. Derfor tænker jeg ikke så meget. Sten tænker ikke. Jeg har ikke tænkt over det, A, Det har jeg virkelig ikke! Hvordan kunne du tro det? Jeg er ikke af den slags der har leget med plasticlegetøj som barn, derfor forstår jeg ikke helt din reference. Da jeg var barn legede vi mest med det støv der flød hang luften efter sammenstødet mellem jorden og F815-8 som tilsammen var ved at danne dét vi kender som månen idag. Hvis du ikke kan lide lugten i bageriet, så,...men det kan du jo godt! Jeg så velbehaget mens jeg kneppede dig i munden, jeg så det. Jeg gør mig ikke til, det véd jeg at du tror jeg gør..

A:

Godt.
For hvis du gør er det dumt.
For mig må du være lige den du er.
Ikke sikkert jeg vil bolle med dig, men jeg vil ikke dømme dig.
Så det er helt enkelt:
Enten anstrenger vi os for at være mere ærlige, eller også slutter det her.


B:

A, Jeg tror du har et forskruet forhold til ærligheden. Du tror man kan købe den på poser, at de har en knitrende lyd, men så enkelt er det ikke. Vi kan godt sige at det slutter her og så..


A

Hvad så?


B

Ja og så kan du vade rundt og hade mig, svælge i hadet, bade i det. Og jeg vil gerne være din badeand, din skrubbehandske, du må gnubbe mig over alt på din liderlige krop, ja gnub, mens du tænker at jeg er slem. Det er den eneste måde du kan komme på. Ved at tænke at ingen kan li dig.


A

Jeg tænker ikke dårligt om dig.
Jeg er frustreret over dig, over os, mig.
Jeg er ude i tovene!


B

Des vigtigere er det at vi indser at det er slut, at du slutter dig til mig på den anden side. Du er dødsmærket siger du. Gu er du så, du er mere end det. Du er allerede død. Hvad er det du vil have? At jeg elsker dig? At Jeg smider tusind titaniumringe ned over dine fingre? At jeg bader dig i bryllupper og børn?


A

Ja.
Eller færre usagtheder.
Har du det slet ikke sådan at det er som om vi gemmer vore sande tanker for hinanden?
Vi har aldrig talt om hvad det er vi laver.
Ikke rigtigt.
Hvad er reglerne, betingelserne.
Nej forkert ordvalg.
Jeg er ikke ude efter jura.
Jeg vil bare have at vi taler åbent.
Det er véd at gøre mig ret sindssyg at tingene er usagte.
Mit hoved bruger alt for meget energi på at regne det ud


B

Jeg drømte at vi sad på en frodig bakkeside med cyklerne slængt foran os, at du kiggede op i lyset og smilede. Jeg drømte at cyklerne lå og drømte og at du var lykkelig og tog min pik i munden, lænede din røv ind over mit ansigt. Jeg drømte at du onanerede og tømte din pik ud over mig, det var sådan du skulle have gjort, men du er for indeklemt i dit køn. Giv mig to fingre, giv mig to fingre og ryst. Din orgasme er dit problem, lille A, hvis du virkelig kunne komme skulle du spyde et solsystem ud af kussen. Jeg trænger sådan til en rigtig kvinde. Du er falsk. Du lader som om du har en krop, hvor er din krop?!


A

Hør dog efter menneske, vi er begge uærlige.
Måske ikke uærlige, men vi siger ikke noget og det er hamrende utrygt.


B

Du kalder på ærlighed og tryghed, hvor er du patetisk. Du er måske det mest patetiske menneske jeg har mødt. Det er ærgerligt at du ikke kan være mere virkelig.


A

Det er tavsheden, B, det er tavsheden.
Jeg vil hellere høre hvad du tænker om det hele end at tale om at det er ærgerligt.
Jeg synes ikke at det er ærgerligt, at jeg skriver hvad jeg i virkeligheden tænker.
Det er sundt.
Jeg gør det ikke for at såre dig, jeg gør det fordi vi har brug for klarhed og virkelighed.


B

I min drøm kørte du om kap med Stig Elling, eller måske var det Klaus Pagh, jeg véd det ikke, i hvert fald kørte en limousine-chauffør ind foran ham og sagde "Dette er Blake Carringtons limousine". Jeg ved ikke hvad det gik ud på, men jeg ved at lidt senere, bare lidt længere nede af vejen, der hvor en bro fører et tog over vejbanen, kørte en bil ind i en bil og asfalten boblede, og du røg af cyklen og svingede gennem luften, og jeg véd endda at du tænkte at nu var det slut, lige da du ramte brosiden, nåede du at tænke: nu gir jeg mig hen. Og det er det der skal til, du gir dig først hen når man truer dig med en pistol.


A

Ok,
hør her,
du går i forsvarsposition som en hund der vogter over sine kødben.
Jeg vil ikke have dine kødben.
Jeg tror i grunden ikke at du er uærlig som i fordækt.
Iøvrigt gælder min frustration os begge.
Vores måde at kommunikere på.
Jeg vil ikke have dine kødben.
Jeg vil lære hunden at kende.


B

Hvad er det for en hund? Ved du at hunden står for troskab? Det minder mig om en anden drøm jeg havde om dig. Du gik rundt i stuen og rundt om dine ben kredsede en sort labrador, Sheila hed den, Sheila betyder blind, og den blev ved med at kredse om dine ben, selv når du gik på toilettet. Hvad kan jeg sige? Du er hæmmet.


A

Jeg vil have dig til at sige hvad du tænker om os to.


B

Det er nemt nok. Jeg tænker ingenting. Sten tænker ikke. Jeg har ikke brug for at definere tingene. Hvorfor skulle jeg det?


A

Min replik sagde en masse om hvad jeg tænker og føler, det var det den gik ud på.
Måske ikke så elegant.
Beklager.
Men det var det bedste jeg lige ku præstere.
Måske er det ikke den slags intensitet man skal fodre dig med, men jeg vil gerne ha af dén skuffe, så skal jeg nok være mere fintfølende den anden vej.
Undskyld.
Jeg kalder på lyset og lyset skinner på min vrede.
Det er er ikke en anklage, eller anklagen er ikke det væsentlige.
Jeg vil bare have klarhed.


B

Ja det blir du véd med at sige. Du keder mig A. Dine tanker og følelser keder mig. De rager mig, Der har du det. Du rager mig. Jeg vil have din krop. Resten skal du bare holde i form. Løb dig en tur. Det er forkert af dig at kalde på lyset, det er hovent af dig at klæde dig i Kantianske idealer, det er hovent og forkert.


A

Forkert? Hvorfor?


B

Det er forkert, fordi du kræver det umulige af mig, at jeg skulle vise mig. Indhyldningen. Angsten. Det er mig. Jeg er ikke fordækt, jeg er det røde gardin. Du gør mig angst nu. Jeg tænker det er en fejl overhovedet at tale med dig. Jeg ville ønske jeg kunne gøre det om. Jeg ville ønske at jeg var en anden.


A

Jeg har hele tiden tænkt det var forkert.
Jeg blev bare forvirret da det begyndet at føles rigtigt.
Alt for rigtigt.
På nogle punkter.
Du viste dig efterhånden på nogle punkter at ligne den mand jeg altid har længtes efter.
Dit labile køn.
Din sensitivitet.
Jeg begyndte at få ideer.
Du kunne gøre mig bedre o.s.v.
Ideer.
Men vi forstår ikke hinanden, vi snakker os lig, men vi taler ikke rent ud af posen, og så, eller faktisk var rækkefølgen omvendt, gik hele det seksuelle kærlighedseksperiment amok og sev ud af sengen, og selvfølgelig måtte det gøre det.
Men vi mangler noget.
Det gjorde mig hønesyg.
Højdesyg.
Kan du huske den dag du kom hjem fra din cykeltur og begyndte at spille sjælere?
Sveden sprang.
Jeg følte alt muligt
Jeg blev lykkelig.
Jeg fik det dårligt.
Jeg blev bange.


B

Mit labile køn? Jeg er den store Faderfigur, den stemme der fortæller dig. Jeg er manden og det kvindelige kravler ud af mine ribben. Jeg spiller dine følelser for dig. Du er ikke dig selv. Din krop er blank. Ja, jeg tror måske alligevel at du har ret i det med det labile, at jeg er det Bergson siger om naturen og det materielle univers: en neutral latent bevidsthed, jeg tænker alt og dermed aldrig noget særligt. Du derimod er et spejl, du fanger hele tiden forskellige sider af mig og opfatter mig derfor som labil. Hvis jeg viste det hele, ville du vride dig til skår. Jeg kan vride verdener ind i dig. Du tror at du er forelsket. Du tror det fordi jeg har sagt det. Jeg er ligesom Gud.


A

Du hører vist ikke rigtigt efter.
Du forstår ikke hvad jeg siger.
Dette er hele min pointe
Jeg følte kærlighed, forelskelse, dyb og magisk, og jeg flygtede.
Jeg vil gerne vide hvad du tænkte da vi var sammen den første gang i Århus.
Hvorfor var du sammen med mig, hvorfor bad du om mit nr.?
Jeg vil ikke glemme.
Jeg vil vide.
Forstå.
Lære.


B

Hvorfor? Jeg kan se du har lagt et spørgeskema i min postkasse. Mener du det alvorligt? Skal jeg med kryds angive hvor mange elskere jeg har haft udover dig? 1,2,3,4,5?! Hvor god sex det var? Hvad forestiller du dig? På en skala? Dårligt, under middel, middelgodt , godt, fantastisk..? Du er jo syg! Hvor du rangerer, véd du jo godt. Det er dér du håber at hente det. Dit lille fedtede point. Du har ret. Jeg nød det. Jeg nød det meget. Men jo mere du kværner, jo hurtigere har jeg glemt det. Jeg kan faktisk næsten ikke længere huske, om det virkelig var godt.


A

Svar lige på anden del af min replik.
Du kan ikke såre mig.


B

Lad mig prøve. Du er i virkeligheden ikke forelsket i mig, du er forelsket i muligheden af at få mit liv. Mit liv i maven. Mit liv med mine fine børn. Mit liv som det kunne være. Som det kunne tage sig ud hvis man fotograferede det til et dameblad.
Du vil ha alt det, alt det jeg har og alt det du fejlagtigt tror du ville kunne give mig. Du tror at hvis du erobrer mig erobrer du mine egenskaber. Det er en så ganske almindelig fejlslutning hos kvinder. Sagde jeg lige noget generaliserende om kvinder? Det gjorde jeg vist. Min erfaring siger mig at det forholder sig sådan. Jeg sad ved siden af en forfatter ved middagen på forlaget idag. Hun sagde "al tekst er fiktion". Det fandt jeg både trygt og foruroligende. Hvad tænker du om det lille A?


A

Jeg er ikke forelsket i dig, men jeg var ved at blive det.
Snublende nær.
Og hvis det var vores aftale, hvorfor i helvede så al det kærlighedshalløj?
Kan du huske min tidligere besked om sex med actionfigurer?
Det er det jeg mener.
Det er jo vanvid.
Det er mig du siger det til.
Jeg gir mig til dig.
Der er ingen mellemmænd.
Vi kan jo ikke skrive karakterer ud til os selv, når vi leger med de her ting.


B

Du tror altså på det virkelige - Skal jeg forstå det sådan? At der ikke findes mellemmænd, ingen implicitte forfattere eller læsere. Der findes kun du og jeg og det vi bygger op mellem os, er det sådan jeg skal forstå det. Er det replikkerne, vores sexliv eller dine følelser vi taler om nu? Siger du at alt dette er ÆGTE? Siger du at alt dette er sandt? Hvor er du naiv lille A!


A

Jamen det hænger jo ikke sammen, B, hvordan har du så tænkt dig det?!
Jeg anklager dig ikke, jeg siger bare at vi har opført os uansvarligt.
Som om man kunne gøre sådan der, uden at tingene blev virkelige.


B

Nogle læsere ville formentligt sige at disse replikker handler om dig. Andre ville sige at du leger med ilden. Alt hvad jeg har trukket ind i denne form er virkeligt, alt hvad jeg har trukket ind i denne form er fiktivt. Alt hvad vi kan skrive os frem til har en udløbsdato på 2-3 æoner. Ved du hvad en æon er? Det er den tid det tager en engel at kysse Mont Blanc ned til grunden hvis den kun fløj forbi hvert hundrede tusinde millioner år.


A

Uddyb tak.


B

Hvis vi nu sagde at det var mig der havde skrevet disse replikker og at jeg havde citeret dig i dem, hvad står vi så tilbage med nu? Og hvis jeg, som Paul De Man, talte om dette med at enhver tekst med et forfatternavn vil kunne læses autobiografisk og at ingen tekst kan betegne virkeligheden fordi sproget er et ufuldstændigt billede. Hvor befinder vi os så henne nu? Hvis vi nu forestillede os at Paul De Mans svingdør ledte ind til Hovedbiblioteket, den med parken på den ene side og reolerne på den anden, var vi så på vej ud eller ind? Eller befinder vi os på hver sin side, du og jeg? Jeg ville ønske du ville bestemme dig og begynde at tage det på dig!


A

Det gør jeg saftsuseme også, kammerat!
Jeg vil gerne vide hvordan du får det til at hænge sammen i dit hoved.
Igen.
Jeg er uinteresseret i skyld og anklager.
Jeg er interesseret i at forstå.



B

Jeg er blevet lidt træt i hovedet nu. Må jeg ikke tage på dine bryster?


A

Det er nødvendigt for mig.


B

Ok så. Jeg véd det ikke. Jeg følte mig godt tilpas i dit selskab, sådan noget. Jeg tænkte faktisk ikke så meget over det. Du bød dig til. Der var ikke så meget bedre at foretage sig den aften. Hvad skulle jeg ellers? Være gået hjem, lagt mig på briksen på hotellet med intet andet at se frem til end aftalen hos tandlægen næste morgen. Nej, vel? Du kan godt se det? Jeg blev fuld og så skete der det der altid sker. Jeg fik lyst en kvinde. Jeg savner altid kvinder, lige meget hvem, bare en kvinde. Og du bød dig til, det gjorde du. Jeg kom hen til dig og du lyste op, og hvis jeg bare holdt mig i nærheden, vidste jeg at du gå med mig hjem. Kan du huske da du kyssede mig, på den der mørke bar vi gik hen på senere. Du havde sådan en særligt blik, et skamfuldt blik tror jeg. Jeg tror du havde det som om du kyssede din far. Du har smag for det perverse, så det skulle ikke undre mig om det lige præcis var dét. Og næste dag bad jeg om dit nr, ja, hvorfor skulle jeg ikke gøre det? Du var jo sød véd mig den aften. Du kyssede mine fødder. Bogstaveligt talt.


A

:) tak!
Jeg var utilpas over det med nummeret.
Jeg var bange for dig.
For dit navn.
Jeg havde erotiseret dig, længe, det var sådan en slags unfinished business.
Du var naturligvis en helt anden end jeg havde drømt.
Jeg synes ikke sexen var fantastisk.
Det kunne godt være stoppet der.
Men du satte gang i mine tanker.
Min skrift,
Jeg tændte også på det virkelige B, der var noget perverteret ved din måde at have sex på.
Den var langt mere intim end den burde.
Du gjorde dig sårbar.
Dine lyde.
Din sæd.
Det var sørgmodigt, kæresteagtigt, lovesick.
Det var sådan det begyndte.
Jeg havde svært ved at skrive til dig i starten.
Jeg var bange for dig.
Dit navn.
For at være forkert.


B

Det kunne jeg godt mærke. Der var noget anstrengt ved dine replikker. Hvert ord var tungt. Det tog dig nogle gange dage at svare mig, du håbede måske at jeg tog det for manglende interesse, men jeg tænkte at du gik der og skrev og slettede måske for at opnå den rette sproglige balance mellem afslappethed og vid, det lykkedes dig ikke A. Dine replikker var skårede, anstrengte. Dit vid er også ret begrænset. Åh A, det må være farvel nu, jeg formoder at det er farvel, I hvert fald synes jeg det er for sent nu og jeg orker ikke rigtigt at tale med dig længere.


A

Jeg kommer hjem.
Jeg går i seng.
Jeg har en mærkelig lilla plet på kinden.
Den gør mig bange.
Jeg tænker at det er et dødsmærke.
Jeg mødte en gut i toget som jeg har hjulpet på skadestuen engang.
Vi bliver ved med at rende på hinanden.
Vi har det samme ar nu.
Vi havde en mærkelig ærlig snak, fordi jeg var lidt sindssyg.
Rart.
Jeg håber du har haft det godt med din ven.
Jeg er meget taknemmelig for de sidste dage.
Du har været skøn og omsorgsfuld.
Du har forkælet mig.
Du har været sårbar.
Du har ladet mig elske dig.
Sexen har været spændende, man kunne mærke at det kunne udvikle sig vildt under de rette betingelser.
De sidste mærkelige dage har jeg også været glad for.
De har været lærerige.
Virkelige.
Skal der være mere har jeg brug for svar og spørgsmål.
Brutalt.
Du behøver ikke at formode.
Hvis der er et farvel, er det dit.