Jeg fandt en død due i morges. Den ligger uden for uni, foran glaspartierne ud mod vejen. Den lå så underligt med vingerne strittende ud, som om den stadig fløj. Jeg tænkte den var død ved at være fløjet ind i glaspartierne, men den lå nu alligevel så underligt at jeg måtte kigge nærmere på den. Jeg satte mig på hug. Øjnene var klare og let tågede. Under halsen så jeg en blodrød stribe stikke frem. Jeg turde ikke røre ved fuglen og lagde mig helt ned på fortovet for at ligge nærmere og under struben og ganske som jeg tænkte så jeg at striben fortsatte hele vejen rundt, at nogen eller noget havde skåret halsen over på fuglen.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar