tirsdag den 7. februar 2012
del 15
Jeg er ked af det fordi vi ikke kan nå hinanden, siger du. Jeg er ked af det fordi alle mine berøringer føles uoriginale. Alle handlinger er overskrevet med fortiden. Jeg kan ikke nå dig. Jeg har en stærk uvilje imod at mødes med dig som andet end krop. Du siger at du elsker mig, men jeg kan ikke lukke dig ind. Det er trygt at gå med dig i hånden langs havnen. Det er trygt at sove nær dig. Det er også tomt. Vi taler om noget andet. Jeg mærker din skuffelse. Hvad har vi egentligt til fælles? Alt er tyndt undtagen kærligheden. Kærligheden er mest et princip. Den er uforsonelig, upersonlig. Jeg mærker din skuffelse i alle fantasierne. Jeg synes bedst om dig når jeg ikke behøver at elske dig.
Du gør mig angst, sindssyg. Kort sagt. Jeg får en stærk trang til alkohol og stoffer når du henvender dig. Du siger at du savner mig eller det vi havde sammen. Jeg spørger hvilket. Begge dele siger du. Du savner sex naturligvis. Du fortæller mig at du er bekymret over at skulle være alene i Berlin. Du vil gerne have mig med. Mig eller en eller anden. Vi kan bare skydes ind.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar