fredag den 3. februar 2012
del 11
Der er ret meget ro på lige nu. Ikke de store følelsesmæssige udsving. Selvfølgelig er det da underligt at vi sidder her og leger kærester, vi reflekterer ikke over det. Det er helt skævt. Jeg elsker dig ikke, så jeg siger ikke at jeg elsker dig. Det varer selvfølgelig aldrig længe, men lige nu nyder jeg at være én som dig. At du findes. Av. Jeg vil så gerne nå hen til handlingen, og det er jo ikke løgn, men hvad jeg egentligt hellere når hen til er apatien, kneppe, æde, forsørgelse, døden. Ja, sådan et liv. Jeg tror du snor den forkerte vej. Du ligner ellers et helt rigtigt menneske. Har alle de rette bestanddele. Pandeben, øjesten. Du skal trække mig ind i din spejlbilledverden hvor tingene fungerer ligesom i spejlede kemiske forbindelser. Det man har lært er farligt, er måske mere neutralt. Det man har lært er sundt, måske er ondt. Når du siger ”jeg elsker dig”, betyder det noget helt andet. Jeg har ingen ord i mig. Jeg går rundt i din lejlighed højhvid af skræk og lægger mærke til at dén stol rokker, og dén bordplade sidder løst. Jeg siger sætninger som; her trænger vel nok til en kvindelig hånd.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar