2

Han knepper kødfarvet silikone, en lille boks med hofter, knepper han, jeg kan se hoftens koncentrerede vip, kan jeg se hele kroppens elastiske bevægelse, sengefjedrens svingen, kameraets lille benovelse, han bevæger hele rummet ind i den lille klump. Hvad er en sjæl, tænker jeg, vi har talt om det før, dengang spurgte han ”tror du træer har sjæle?” jeg ved ikke hvad jeg svarede. Nu er der bare bevægelsen. Faktisk er det blot endnu en måde at konstruere det på. Hele matriklens forsøg på at koncentrere ét eller andet i det kunstige hulrum. Det der begrunder kødet