kulturnar

Oplæsningen i går.. Jeg led af angst og migræne under hele seancen. Det var også rodet arrangeret. Vi skulle læse op i byrådssalen, men der kørte 2 samtidige koncerter i noget, der ikke retfærdigvis kan kaldes baggrunden. Der var ingen mikrofoner. Rummet rungede, stemmerne blev utydelige. Alt dette forstærkedes af min sanseoverfølsomhed og sirenerne udenfor. Jeg sad og gned tindingerne og strakte ørerne så længe det varede. Heldigvis var der kendte og venlige ansigter at klynge sig til. Vi rykkede ned i rådhusets kantine, der var lyden heller ikke ideel og stemningen var sær. Jeg blev angst igen og meget træt. Jeg sad og tænkte, at mine tekster var for indforståede i denne sammenhæng. Jeg følte mig som en elitær idiot. Mine tekster dén aften var hverken stærke eller skarpe nok til at bære den slags elitær arrogance. Jeg ville ønske at jeg var en anden. Én der skrev afvæbnende, én der ikke havde brug for at puste sig op. Det blev meget tydeligt, at det var det, jeg brugte dem til. Teksterne. Jeg kunne på ingen måde mønstre det overskud, de skulle fremføres med. Kort før jeg skulle på, måtte jeg flygte ud af døren, ned på gaden. Dér måtte jeg virkelig hanke op i mig selv for ikke at gå hjem. Oplæsningen gik sådan set godt nok. Jeg rystede og det kunne høres, men tvang mig igennem. De tekster jeg på forhånd vidste ville falde igennem, faldt igennem, men teksterne om teachercrushet (nogle af dem udgivet i denne blogs barndom) blev taget fint imod. Det kunne folk godt forholde sig til. En forelskelse. Jeg var glad og lettet bagefter. Der fulgte nogle oplæsninger fra poetklub. Det er nogle mennesker med et kollosalt udtryksbehov. Mange af dem nød stærkt, og helt modsat mig, at få taletid. De virkede begejstrede over muligheden. Oplæserne RÅBTE og SPRANG op på stole. Jeg rørte ikke alkohol bagefter. Det har jeg efterhånden lært, at jeg ikke skal. Så gik vi på Sct. Oluf. Jeg forsøgte at bestille en vand hos den franske ejer. Han sendte han mig et perfidt blik og lod straks betjeningen gå videre til den næste i køen.