Del 10

tak. Jeg bliver glad når du skriver dét.

Jeg tror at jeg bliver glad, fordi den slags gennemgribende begivenheder river mig ud af nutiden og placerer mig udenfor tid og rum. Jeg er lykkelig, fordi der er sket noget så potentielt traumatisk, at det har gjort mig ude af stand til at befinde mig her. Øjeblikkets værkende mørtel. Jeg kan ikke holde det ud.

Hvad er vampyren. Vampyren er en ånd der lever evigt, den er kropslig som begæret, den har brug for at stille sin sult i livsessens, dette er oftest blod. Fantasierne, fiktionen, fremtiden fortærrer. Blod sås sivende fra mund og næse, du lå med venstre øje åbent.

Det forfærdelige er at vende tilbage til sig selv, det er derfor jeg hænger fast i dig, i din lejlighed, i din kærlighed, for længe. Jeg er dum når jeg opholder mig ved ægtheden. Det er fuldstændigt irrelevant. Hvad er det egentligt der ophæves imellem os? Er det i orden at se sig selv i den anden, eller skal vi virkelig se den anden i øjnene. Det tror jeg ikke jeg kan. Jeg elsker dig. Jeg har arvet det fra selve talen, denne sammenblanding af kærlighed og sex. Måske er det ikke så perverst.

Vi anråber tiden og blomsterne druknede som han nær bænken med sin rådne hånd plukker væksttallene råbende toldrøde mens du afhenter de rensede duer ved købmanden. Jeg sidder og trøster mig med pølse og jordbær, spiser dem med skind og stilk, spytter på fortovet. Børnene glor. Jeg spiser de dyre Irmasmåkager, krummerne, jeg spiser dem i sved og blod.

Hjernen er den store sø. Vi er i virkeligheden iskolde, empatien kræver anstrengelse, den skal indøves, som høflighed.

Hvor dum har man lov til at være, jeg troede at smerten var et barn. Hos ham føler jeg mig heller ikke smuk. Vi taler i otte timer. Jeg er stadig i København. Den ene af de spansktalende spørger om jeg vil med. Jeg kigger tilbage på dem som et landskab, vi taler om blæksprutter, sygdom, jeg kan ikke tale, er overrasket over hvor syg du er. Jeg lugter af dagene, af sæd, mine børn begår selvmord. Jeg vil bare have dig tæt på. Hvorfor siger du det ikke bare?

Du trækker sjælshæfteplaster ud med pikken.

Jeg må tælle alt.