mens du æder dine ord under buerne
bliver ansigterne til brede striber på papiret
det grenede blik bliver til hele horisonter
i den anden strøm
i centrifugeret jord
kan ingen hvile
vi vil æde våde sten
og gylden vind
gennem maskerne
ensomhedens strukne papir
stilheden og lyset forsvinder
imens havet klæder jorden af eller omvendt
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar