□2

Nok tager det sig ud som en gave, det ligner, men hvem siger at gaver altid er pakket ind i velvillighed? Det tager sig ud som noget godt, et trick, det kilder i begge ben, men hvem siger at kilden er et gode, hvem siger at det altid begynder, som et fortegn til verdens-lighed, afhængighed, mononukleose? Tag nu et godt kig på disse hænder, dem der skriver, de er brogede, mølædte, disse hænder, skal finde noget nyt og dog finder de kun sig selv, på sig selv, vedholdende. Disse VEDHOLDENDE hænder. Nok tager de sig ud som hænder, men er de ikke i virkeligheden et tilbagefald, en afdeling for psykiatrisk syge, et aflad, på landet, til nogen, en anden, hvem siger at disse hænder vil dig det godt, kære læser, hvem siger at disse hænder overhovet vil dig?, – Det skal jeg sige dig! Det GØR disse hænder, De siger. De siger. så meget, disse hænder ender, disse hænder, skærende, skrivende, ind i papir, disse hænder, kære læser, er dine hænder, de holder papiret, du sidder på dine hænder, scroller holder på dine hænder, disse hænder, kære læser, er dine, tag dem, værsgo! Jeg gir