.

Det er ikke fordi at sollyset kan slå mig ihjel, det indhenter mig bare, den solvind af lavvand og betalingsstandset begær. her. Du har fået håret i maskinen bror og må gå med hat, i nat er der afsindigt mange aftaler der frigør begge bryster til kyske antal svingninger i venteuret. Det skal betale sig, indkomst, opkrævning, henfald. "Vi klarer den", hvisker hun ud af vinduet på en subway hvor hendes afspejlinger glimrer i mørket, Jules hed han, ligesom den sorte mundfuld i "Sex and the City" og han spiller trommer i "Chicago", siger han, da de kysser på trappestenen til "Madame JoJos" hvor transdanserne tidligere fravendte sig da hun drak af sin "Möet et Chandon". Glittervægsstrejfende. Han var et mål af tid hun havde drukket fuldt, fuld af forkerte billeder, forkerte mænd, rigtige skiderikker. Hun rettede sig op for at fodre den hvide kumme, frem for den sorte toiletfrøken, med mønter. Det var frustrerende læsning, op på væggen kammerat, kammerets hvidhed, nu tilbage i Århus, lige så overvældende som rodet, holder, tilsammen, sammen på hans brunede krop, de lange lemmer, brystvorternes tilspidsede form, eller det omvendte hus, men mest af alt øjnene der brændte og pikken der ikke ville i havn. Sådan sådan.