.

Jeg har aldrig rigtig forstået, hvor blev af, den amøbekultur, de millioner af små runde celler, med runde kerner der plejede at bo i på gulvet i vores bruseniche, da jeg var barn. Jeg lå tit og holdt øje med dem, efter nogen havde været i bad, eller jeg satte mig måske på risten indtil vandet havde den rette dybde til at de kunne opstå. og så kiggede jeg. Ind imellem vristede de sig løs og løb hen tilristen, hvor man kunne platse dem som bobletape, men det var forkert at gøre, de var en form for liv i sit helt eget kredsløb, en kultur jeg skulle forstå, hvordan fik de mad og hvordan opstod. Jeg har aldrig forstået hvor i de blev, jeg må have set en hel barndom