dagens drøm

Vi står udenfor foran en plæne og foran dén bag træerne et hvidt bylandskab. Jeg er en stor mand i skulderpanser og ved min højre side står en lille draperet kvinde som jeg vil ha. Kvinden har fået viklet mig ind i et boulle-/terninge-/blackjack spil og som konsekvens af dennes logik kan jeg ikke lægge hænderne på hende men må sublimere min besiddertrang til det jeg kan vinde. Kvinden kaster sine terninger hen af den lange og endnu bredede græsplæne og jeg kaster grus. Jeg løber i den retning småstenene triller og henter hvad der tilkommer mig, jeg ser denne gang at deres retning peger op mod indgangen til en lille foretning i en sidegade . Jeg ser hvad jeg tænker er bestyrerinden ind gennem vinduernu inden jeg drejer om hjørnet og jeg tænker at det er hende jeg er kommet efter. Efter jeg træder ind ad døren og har nået at se mig om træder kvinden imidlertid ind af den døren jeg just selv er kommet ind af og er i selskab med høj mand med et sværd i en rem på skulderen, jeg stikker med det samme om i butikkens baglokale hvor kvindens fire børn leger, stak dem en seddel og siger hvad de skal gøre, to af ungerne laver straks ballade og skyder skylden på en trejde, og det afleder kvinden og manden nok til at jeg kan nå at løbe ud gennem en dør bag baren. Her i lokalet er det uklart hvad der præcis sker, jeg tror der den vise mand og muligvis hans kone trykker mig på øjnene og hensætter mig herved til det de kalder kausalrumtid. Bagefter er jeg mild og går straks igang med at skrive en bog om kausalrumtid. Jeg nummerer hvert afsnit og som er hvert punkt man må gå igennem for at nå frem, tilsisdst bygger jeg en lille maskine i kobber der præcist beskriver principperne for kausalrumtid og denne sætter jeg ind på bogens side 39.