mandag den 1. august 2011

Del 5

(arbejdstitel)


Du tager kondomet ud over din mund, at elske dig er en ren umulighed. Jeg eksperimenterer med at iagttage dig. Men du foretager dig ikke noget.

Navnet sætter sig op imod idolet. Ethvert ikkemetaforisk sønneforhold, enhver bogstavelig nedstamning er således udelukket. Dér er han. Dér er jeg. Min far betyder så meget, hr. Statsminister, jeg kan jo ikke leve uden min far, og savnet efter min far betyder så meget; vi betyder noget sammen, mig og min far, vi prøver at være noget for hinanden, tænk hvis du hr. statsminister kunne være noget for mig, her går vi, mig og min far, ved Møns klint, her drikker vi en mørk øl, her binder han min fiskeknude, det er den mest effektive til selvmord. Det betyder noget, det betyder noget for ham. Her er faderen, han er ikke uforanderlig, han er uafklaret og bleg. Han kastrerer sig.

Det var ikke som i drømme. Din sæd løb ud som kagecreme i virkeligheden, kold og varm og langsom. Senere; sæden smiler på lårene. Den accelerer med blodet rundt. Sæden hvisker at jeg er god nok. At du findes. Jeg forestiller mig at du er glad. At du ville have været ligeglad, hvis du vidste det. At jeg er svært tilfreds med sæden. Jeg skriver en sms. Jeg skriver én til. Jeg sender dem ikke. Det føles tvungent. Nu hvor du har bedt om mit nr. Nu hvor du har skrevet.

Øjet slås op og der står du, vi må trænge ind sammen, stemmen er for langsom, de uhyggelige ænder siger "rape, rape", småpigerne sidder på hug og ser på, pas på, siger farmanden, de bider, gå nu hen og se på nogle fugle siger han, farmanden vil læse i avis, småpigerne bukker for svanerne, de går helt ned i knæ, deres bevægelser er kluntede, svanerne svajer med hovederne på alt for lange halse, koldt næb parat.


Jeg må ned i gaden og kaste op, jeg kan ikke genkende følelsen.


Min økonomi er meget dårlig. Jeg fik fat i 2 bakker ferskner og 4 pakker fisk i containeren foran netto. Jeg har frosset fisken ned. Jeg har købt buræg og nye kartofler, auberginer, spidskål, squash, pølser. De er helt som de slagterpølser min farmor gav mig når vi kørte ned på havnen. Jeg sad jeg i bunden af bilen og gnaskede den kolde pølse, hun gav mig fordi hun ikke kunne gi mig andet.


jeg må vide hvem min far er
for at forstå hvem jeg selv er


Hvis du var kvinde ville jeg bruge kondom.


Den findes halvt skjult i sig selv, et hår af et hår, et halvt hår af et hår af et hoved, jeg hader dig, jeg føler at det er din skyld. At du er min far, selv når du boller mig. Der har været adskillige der har spurgt mig, om jeg blev misbrugt som barn. Det blev jeg ikke. Hvad er der ved min måde at elske på?


Du gir mig din sæd fordi du ikke kan give mig andet.


Min krop klør altid. Jeg vågner midt om natten.


Jeg er bange for at lyde dum. Jeg er bange for bekendelsen i det hele taget. Jeg føler mig lidt dum i det hele taget. Jeg føler mig lidt snydt. Hvor mange kvinder? Hvor mange af dem var lige så dumme som mig?


Jeg sover, jeg vågner. Nogen trænger ind over og ind i mig. Jeg kan ikke se noget. Der er noget. En lyd. Der er et åndedræt tæt ved mit øre, en hulken. Lyden kommer oppefra. Som Jonas i hvalen.


Nej vi begynder forfra, det er dig der trænger ind i mig, dine øjne er helt sorte, du er her ikke, men det er dig, og smerten i mellemgulvet og øjnene bryder hul.


Vi ser på dig. Du er stor og stærk og gammel. Hovederne er på skrå og vi kan ingenting høre.

Din mund smager altid forskelligt, så af kaffe, så af blod, så af gråd.

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Pow! Der er så mange gode ting her, og jeg vender tilbage til flere ting, bl.a. dette:

"Det var ikke som i drømme. Din sæd løb ud som kagecreme i virkeligheden, kold og varm og langsom. Senere; sæden smiler på lårene. Den accelerer med blodet rundt i kroppen. Sæden hvisker at jeg er god nok. At du findes. Jeg forestiller mig at du er glad. At du ville have været ligeglad, hvis du vidste det. At jeg er svært tilfreds med sæden. Jeg skriver en sms. Jeg skriver én mere. Jeg sender dem ikke. Det føles tvungent. Nu hvor du har bedt om mit nr. Nu hvor du har skrevet."

Anonym sagde ...

Jeg vender tilbage til denne tekst, fordi der er så meget krop i denne del.

Idag står jeg stille til slut, da der står "Din mund smager altid forskelligt, så af kaffe af, så af blod, så af gråd." - det er sådan et menneske smager.