Del 9

(arbejdstitel)


Dig!

Ja, Det er dig jeg taler til, læser. Jeg er vred på dig. Du snager. Hold dig væk, her er kun skrift og fantasier. Man har vel lov til at få luft for dem! Det hele er fingereret. En misforståelse. Du har sæd på fingrene. Det hele er sandt. Det er et meget skizofrent sted at befinde sig. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg har lyst til at hænge mig i loftet. Tro ikke at jeg ikke kunne gøre det. Krogen her kan bære mindst 70 kg og jeg ved hvordan man binder en fiskeknude. Nu truer jeg dig i stedet for ham. I er to sider af samme sag. Vil jeg stadig bare have omsorg? Kunne du give mig den? Hvad med kærligheden? Der er en meget tynd ironi der holder det hele på plads. En forkærlighed for det perverse. Paranoiaen er pervers. Ærligheden er det mest perverse der findes. Jeg blir angst. Der er ikke noget af dette, jeg ikke kunne have følt. Følelser er lige så flydende som fantasier. Jeg gør mig selv til grin. Selvom. Fordi. Jeg er her jo ikke, forstår du dét? Når jeg skriver, er jeg ikke helt mig selv. I har den samme effekt på mig. I udgør en grå alliance. Sådan ser du det nok ikke. Jeg er ligesom dig. Jeg tror på det alt sammen.