□2

Du skulle komme og høre om lianvækster, hendes bryster i hans hænder som små fedtede dyrebørn, den lyse by i krampagtige øjne, én ting er at stå på bunden og nikke ubevidst til nogen, dér kommer du, det er dit selskab der lyser, du vil inviteres ud, maden skal stå foran os, jeg skal hælde op på tallerknen, når vi skåler ser vi hinanden i øjnene og vækker et høfligt begær. Du slikker læben, ”Ja!” jeg har blot sagt, at sproget ikke bare er dit, jeg begynder at ryste i leddene, taber gaflen, vi kører videre og uden samtalepartner, jeg kan ikke lade vær med at stirre i dit blik, hvor jeg tror det går hen, dine øjne ind i navlen, navnet, hårene på ryggen. Skubber dig hjemad på gaden, vi går sammen, men jeg går bagom med solbrillerne oppe i håret, solen dikker, østerbrogadens søgræs stritter i sidestiksvinklen, vinker dig ned mod trianglen hvor du går ind i en butik og køber to kolde og en avis, du skal ikke noget, og videre ned mod stationen, hvor? Jeg kaster røg i øjnene, da du vender dig om, du har sagt at vi skal mødes her. Det handler om en ung forfatterindes mismod