□2

hvid støj og vinduet rammes
forbløffende
de dyrebare mønstre i kaffen, Leth
så voldsomt musikalsk
i en seng og en kvindelig biperson
om forestilling
om furede ansigter og lidenskabelige unge ting
generelt dit ansigt gennem andre ansigter
noget af skrænten falder ned
vi bliver bløde af døden og masken forsvinder
men ved du hvad
jeg drømmer at jeg regner og flodlejet mellem bjergene fyldes med billeder som en kirke
et andet øjeblik så meget uro at jeg ikke kan se det virkelige for mig
kærlighed og procedure ender her
hvor tankerne stiller sig hen som biler
bliver her mere hult end
indeni næsten trygt
sådan med grammatik, sådan med uskyld
siden for mange landskaber
man var lige ved at tro på noget