søndag den 18. juli 2010

om sig selv om sig selv drejer jeg dig du drejer jeg sig selv du drejer mig om mig det drejer sig om dig det det dig du begynder udløser sig selv i dig jeg drejer dig om mig det drejer sig om dig jeg drejer mig om dig du drejer det hjerte der banker igennem dig du drejer dig der drejer det sig om dig igen omkring mig dig du drejer igennem mig du fordrejer hovedet på mig du drejer hovedet og ser mig stå du drejer dig i svinget og vejen ud af mig du drejer dig du drejer dig hovedet imod puden blinket i linsen der drejer teleskoper periskoper op gennem brus du bobler på mig i mig du drejer dig i mig du vender rundt i mig du vender rundt på mig

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Og omvendt. Puha, det er lige til at blive rundtosset at se på de sorte myrer hen over den gule solskærm. jeg kan knap læse uden at blive svimmel ... eller høj på digtet!