□2

Hun kan ramme sin egen tå, vi har udtaget farverne og fingrene. Nej: den vej. her. Nu afhænger det af alt for meget, du må bryde sproget, det skal rulle selv, Vi kan stå for vikinger, vi kan lade det afhænge af så meget, det var så lidt. Men sådan går det. afhængigheden af skaberen er brudt, nu er der kun et bjerg at vende sig imod. Lad klitorissen komme til Muhammed. Det er denne stribe sol. Denne. denne: fremragende. Vi må stå i natten og betale på forhånd; hvor går vi hen: imod døden. Ha! Sikket tilfælde. Her afhænger verden af sig selv og bliver modsagt fra fremtiden. Men det skal gå dig godt. Hvor er du dog afhængig af den anden, i tvivl, løbende på sporet, det skal nok begynde at gnave, dit halmstrå imod en kløft. Her har jeg sagt den ville komme fra, sandheden: den retning, det har jeg aldrig/altid ment. du hæver glasset, højere, højere, mere!, mere!; hvordan kan man sige for lidt?? Hvordan fylde sin mund med sand igen og intet og ikke og aldrig og hvilken satans bedøvelse jeg er rystet ind i, grindehvalen afhænger af mig. ok. der skal aldrig siges et eneste -