.

Lynende i din seng, bundet fast til vimplerne, eller hvad hedder de der stænger? STOLPER! Toldboden lukket i dine øjne som tændte mig, snakken, vrøvlet, fuldemandssangene om blødende selvværd, pralet, neglene i kjolen og så siger du det, I har nemlig alle noget I siger og I siger det så afmålt, så velplaceret som en kat lægger mus på dørmåtten, du siger "Hvor fanden KOM du fra" som var jeg dumpet ned gennem dit loft, en pludselig vision, og jeg kan huske én der engang, da vi havde kendt hinanden i månedsvis, med epifan kirurgi i øjnene, sagde "hvor er du smuk, det så jeg lige" og en anden der havde det med at udbryde "hvor er du dog HVID og BLÅ!", som om selve den æteriske himmel netop, uudgrundeligt, igen og IGEN var landet i hans seng.