□2

Jeg vil fortælle dig det hele, men jeg kan ikke. dels er det ikke muligt eo ipso, dels er jeg blufærdig. Jeg tror ikke på at ord er harmløse, jeg mister noget, overblikket, når jeg giver mig hen til verden. Jeg mister tankerne og flyder ud i øjne og meninger og kroppe. Jeg bliver til snot når jeg giver hen til liderligheden, når jeg virkelig begærer, hvilket er min åndede eufemisme for 1; at vedkommende er virkelig, ikke endnu én af mine umodne fantasier, 2; at jeg knalder med vedkommende og kan lide det. 3; at knald er endnu en eufemisme som jeg ikke behøver at forklare, :) åh, jomfrunalske ungdoms tigersprog ! jeg har tabt tråden..

... jo, altså. Denne udflyden skal ikke forstås som begrænset til akten (endnu en eufemisme :) ). Her er det trist hvis man ikke flyder ud. Det jeg taler om er når hele min selvstændige væren bliver anfægtet idet jeg prøver at rumme begæret. og jeg pludselig går blødt og ludende på gaden, ikke sexuel men grå og rygløst, fortidligtfødt, eller mister al menneskelig konsistens i selskab med mit objekt. Cirkulerer i subjektgrød rundt om kalven og må i margen erkende at så få bliver opstemte og fængslet af sådan et grødvæsen. Så deri er begæret for mig knyttet til et tab af den begærede. Altså det er ikke for at tude, jeg prøver bare at tegne konturlinjerne op i det der viser hvor den gik galt for mig.

og, selvfølgelig er det for at tude, undskyld,