□2

jeg er helt tom i hovedet i dag. Jeg har haft Wittgenstein på hovedet en hel uge, men idag var det slut. og nu har jeg kun en lille hovedpine i tindingen tilbage. jeg føler mig tom. uden objekt. og i nat, udenfor, isner himlen. Jeg er bange for at jeg har fået intet med ud af den kraftanstrengelse. det er som om jeg ikke kan ræsonere. som når jeg pludselig hører mig selv lytte til mig selv og kan høre at jeg aldrig når videre. det er ikke bare at jeg ikke får sagt det jeg har tænkt, jeg begynder at blive nervøs for at jeg aldrig har tænkt det jeg forestiller mig at have tænkt. At jeg blot har bemærket muligheden af at tænke det. Min hjerne er pludselig blevet gammel. den gider ikke lære noget nyt. det er et logistisk mareridt at placere noget nyt på den overfyldte hylde. Jeg kommer tit i tanker om en gåtur hjem til en veninde efter skole for 15 år siden. Jeg ser pludselig og ved præcis hvordan den så ud, lige dér lå et tøjlager og et hvidt hus med springvand bag hækken, hvordan det føltes, lidt på vagt, lidt adrenalin, første gang jeg gik alene ned i "æ rohde" eller vejen ned til den lille skov, ind gennem markerne, hvordan solen stod. Jeg kan ikke lære nyt.